Gennem årene er der blevet udgivet forskellige bøger om og med Carl Barks' tegneserier og kunst mv. Nogle af disse er udgivet i begrænsede, nummererede og signerede oplag. Fælles for disse bogudgivelser er deres høje kvalitet både med hensyn til indbinding og indhold. Hos Disneyana+ er vi stolte over at kunne tilbyde er udvalg af de sjældneste og mest efterspurgte af disse bogudgivelser.  

 

 

Uncle Scrooge McDuck - His Life & Times

Dette er uden tvivl en af de flotteste Disney-bogudgivelser nogensinde. Det var også bogen, der kickstartede æraen med Carl Barks' Disney-litografier. Bogen blev udgivet i 1981 af Another Rainbow, og der blev ikke sparet på noget. Der er kælet for alle detaljer i denne lækre, læderindbundne luksusudgivelse. Bogen er limiteret til 5000 nummererede eksemplarer og er på 376 sider. Den indeholder blandt andet 11 Barks-historier samt en særlig historie kaldet "Go Slowly, Sands of Time!", der er lavet specielt til denne udgivelse. Med til bogen følger et signeret og identisk nummereret litografi med titlen "Wanderers Of Wonderlands". Mange af disse sæt bestående af bog + litografi er blevet adskilt gennem årene, så i dag er det ikke mange komplette sæt tilbage på markedet. Endvidere er mange af de lavest nummererede sæt ikke længere komplette. Rent faktisk repræsenterer det aktuelle sæt, som er nr. 87/5000, det lavest nummererede og komplette sæt, vi nogen sinde har set. Proveniensen er også i top. Bogen har tidligere tilhørt storsamleren Kerby Konfer, som er den person, der har ejet flest af Carl Barks' originale oliemalerier på én gang (et sted mellem 20 og 40 oliemalerier). Dette er en sublim bogudgivelse, som alle seriøse Disney-samlinger burde indeholde. Bog og litografi fremstår særdeles velholdt alderen taget i betragtning.

Sommertilbud 5.000 kr.

Send forespørgsel på denne vare